Den opløste ilt er én af de mest essentielle tilstandsvariable i vandløb, således også i Østerå. Mængden af ilt i åen vil være styrende for artsdiversiteten – både for flora og fauna. Ændringer i iltkoncentrationen i åen kan derfor have vidtrækkende konsekvenser – både i positiv og negativ retning. Et eksempel i negativ retning kunne være iltsvindet i Lindenborg Å i august 2002, hvilket forårsagede flugt og død af fisk (hovedsageligt ørreder), bunddyr og insekter. Iltsvindet skyldtes udsivningen af mere eller mindre iltfattigt vand fra Gravlev Sø. [Nordjyllands Amt, 2003b]
Formål
Variationen i iltkoncentration i Østerå skyldes en række faktorer som vil blive præsenteret i det følgede. Koncentrationen reguleres af iltproduktionen primært grundet planternes fotosyntese, iltforbrug grundet respiration og oxidation af reducerede kemiske forbindelser samt til- og fraførsel af ilt fra luften udtrykt i tranport-dispersionsligningen.
(1)
Ved negligering af den longitudinale dispersion D og under
antagelse af ensformig stationær strømning
kan transport-dispersionsligningen
omskrives til:
, hvilket indebærer, at den tidslige variation i iltkoncentrationen
er lig kilde/drænleddet i formel 1 og således lig de igangværende processer
i åen.
(2)
hvor
1.
led på højre siden er geniltning (K2: Geniltningskonstant, Cm:
Iltmætningskoncentration og
: Middeliltkoncentration)
2. led er respiration, R
3. led er iltproduktion, P
Det har i dette projekt været målet at bestemme denne variation
over et døgn samt kvantitativt at bestemme de enkelte processer, at modellere
iltkoncentrationens variation over døgnet samt at fastlægge konsekvenser af
en øget organisk belastning.
Der er foretaget målinger af iltkoncentrationens variation i perioden 3. - 4. september 2003 kl. 05.00 - 04.30 ved hjælp af en OXYGUARD® iltmålesonde i to stationer A og B med ca. 5 minutters tidsforskydning.
Nedenfor ses stemningsbilleder fra Østerå.
Figur 1. Østerå kl. 05.45. |
Figur 2 Østerå kl. 07.14. |
Figur 3 Østerå kl. 10.06. |
Figur 4 Østerå kl. 20.35. |
Figur 5
Iltkoncentrationens variation i station A og B, samt iltmætningskoncentrationen.
Det ses af figur 5, at iltkoncentrationen varierer fra et minimum på ca. 7 mg/l omkring kl. 7 til et maksimum på ca. 12 mg/l kl. 17. De store udsving i perioden fra kl. 16 til 18 må tilskrives målefejl. I perioden blev der skiftet måleansvarlig og måleproceduren har muligvis ikke været den samme. Det ses, at iltkoncentrationen om eftermiddagen er højere end mætningskoncentrationen på ca. 10,5 mg/l, hvilket er en konsekvens af den højere vandtemperatur og de indbyrdes forhold mellem iltproduktion og iltforbrug. Det ses, at iltkoncentrationen i de to stationer følger hinanden i alle tidspunkter i døgnet. Dette var også forventet, da der på strækningen imellem (ca. 400 m) ikke optræder forhold, der kan bevirke en pludselig ændring i koncentrationen, såsom sidetilledninger.
Efterfølgende vil de enkelte processer der indvirker på den målte iltkoncentration blive behandlet.
Den aerobe respiration skyldes nedbrydning af organisk stof og oxidering af reducerede forbindelser. Respirationen foregår flere steder i vandløbet; i vandfasen, i bundsediment, af store planter og alger.
Respirationen i vandfasen bidrager ikke i særlig stor grad til den totale respiration. En af de primære grunde hertil er, at opholdstiden er forholdsvis lav for det organiske stof i vandfasen og at forekomsten af let assimilerbart organisk stof er begrænset grundet effektiv rensning af spildevand. Et udslip af organisk stof fra f.eks. dambruget ved Ferslev kunne medføre en kraftig stigning i respirationen i vandfasen. En høj koncentration af ammonium i vandfasen vil også gennem nitrifikation kunne bidrage til et højt iltforbrug i vandfasen. [Frier, 2003]
Mængden af organisk stof på bunden af åen er grundet den forholdsvis lave strømhastighed, meget større end i vandfasen; iltforbruget her vil af den grund være meget større end i vandfasen. De større planter vil om natten anvende ilt til deres respiration. Forbruget er dog af meget ringe størrelse og overstiges langt af iltforbruget fra alger på bunden og på planter. Op mod 90% af respirationen foregår således i og omkring bunden [Thyssen, 1980]
Ud fra de målte koncentrationer kan respirationen uafhængigt
bestemmes omkring iltkurvens passering af mætningskoncentrationen
omkring kl. 21. da geniltningen her er nul.
Respirationen pr. arealenhed opnås ved kendskab til middelvanddybden.
Med en vanddybde
på 0,43 m antager respirationen en størrelse på
Geniltningen er den proces, hvorved vandet optager ilt fra eller frigiver ilt til atmosfæren. Geniltningen er styret af partialtryksgradienten mellem vand og luft, temperaturen, overflade/volumenforhold og turbulensen i vandet.
Ved en lav iltkoncentrationen i vandet vil ligevægten
søges genoprettet ved en større
tilførsel af luft fra atmosfæren. Selvom mætningskoncentrationen er højere
i koldt vand stiger geniltningen ved højere vandtemperaturer, grundet den
større molekylære aktivitet (brownske bevægelser).
Overflade/volumenforholdet har den logiske effekt, at jo større kontaktflade
til atmosfæren – jo større geniltningmulighed. Turbulens
i overfladen vil ligeledes skabe en større kontaktflade med atmosfæren og
er turbulensen udstrakt i hele vandsøjlen vil geniltningen hurtigere kunne
registreres i et vertikalt snit af åen. Et eksempel på dette ses ved Gl.
Kjærs Mølle, hvor der skabes en kraftig omrøring i vandet. Målinger fra
kl. 7.45 og 17.00 den 22. september 2003 viser en stigning i iltkoncentrationen
i åen efter vandets passage af overløb og fisketrappe jf. figur 6a-6c og figur
7. Den 4. september kl. 18.00 var vandet overmættet og man ser her et lille
fald i iltkoncentration efter vandets passage af overløb og fisketrappe, hvilket
sandsynligvis skyldes en afgasning fra vandet til atmosfæren.
Figur 6a Fisketrappe ved Gl. Kjærs Mølle |
Figur 6b Overløb ved Gl. Kjærs Mølle |
Figur 6c Overløb ved Gl. Kjærs Mølle |
Figur 7 Iltkoncentrationens variation ved Gl. Kjærs Mølle. Der er et lille stryg ca. 100 m opstrøms mens fisketrappen og overløbet er ca. 10 m opstrøms. Afstanden er angivet i meter.
Med kendskab til respirationen kan geniltningen bestemmes ved betragtning af koncentrationsgradienter i et tidsrum, hvor der ikke foregår iltproduktion.
Geniltningskonstanten er bestemt ud fra de målte iltkoncentrationer
til K2 = 4,40 d-1
Iltproduktionen sker ved fotosyntese (primærproduktion) hvor kuldioxid assimileres i lavmolekylære kulhydrater i planter og f.eks. alger ved hjælp af sollys som energikilde. [Sand-Jensen, 2000] I sommerhalvåret bidrager de større planter til den største primærproduktion, mens algerne i vinter- og forårsmånederne står for den største produktion, da mange af planterne her er forsvundet pga. det koldere vand. [Frier, 2003].
Med kendskab til respirationen, geniltningen og tidslige
koncentrationsgradienter kan iltproduktionen bestemmes. Ud fra forudbestemte
respirationsrater og geniltningskonstant og målte iltkoncentrationer er produktionen
bestemt som vist på figur 8
Figur 8 Iltproduktionens variation i måleperioden.
Modellering af iltkoncentration i Østerå
På baggrund af den observerede døgnsvingning i iltkoncentrationen i station A og B, har det været ønskeligt at kunne modellere iltkoncentrationen. Til dette formål er det valgt at anvende DHI Water & Environment softwaren MIKE 11 som modelgrundlag.
Modellen skal kunne modellere iltkoncentrationen under hensyntagen følgende processer: Iltproduktion ved fotosyntese, geniltning, respiration og en evt. nedbrydning af organisk materiale.
Med DHI’s nyeste programpakke fra 2003 er det muligt selv at programmere disse processer, således kan antallet af inputparametre samt modellens kompleksitet justeres efter behov.
Den samlede model består af to (tre) trin – en hydrodynamisk model og en advektion/dispersions model, hvori resultater fra procesberegningen i modulet ECO Lab indgår. Den opsatte model dækker en 3 km lang strækning fra Dall Bro til ca. 50 m nedstrøms station A. Geometrien af Østerå på denne strækning udgøres af 4 tværsnit [Nordjyllands Amt, 2000]. Til at opsætte den hydraliske model er der anvendt Manningtal, naturlig dybde og vandføring bestemt på baggrund af resultater fra måledagen.
Der antages, at vandføringen er konstant 0,45 m3/s over hele strækningen.
De målte iltkoncentrationer i station B fra den 3.-4.september
(tidsligt udglattede) anvendes som øvre randbetingelse i modellen. Såfremt
strømningsforholdene både havde været stationære og ensformige skulle de tidslige
variationer af iltkoncentrationen have ens over hele strækningen. Det sættes
dog som et mål i modelleringen at opnå denne simultane variation, trods den
manglende ensformige strømning.
Sammenligning af
modelleret og målt iltkoncentration
Modellen er kalibreret ind på baggrund af målte iltkoncentrationer i station B.
Kalibreringsparametrene er:
- Maksimal iltproduktion [mg/l/d]
- Respiration [mg/l/d]
- Geniltningskonstant [d-1]
- Forskydningen af maksimal solindstråling i forhold til kl. 12.00 [h]
Parametrene i den færdigt kalibrerede model antager følgende værdier.
- Maksimal iltproduktion = 25,5 mg/l/d
- Respiration = 22,0 mg/l/d
- Geniltningskonstant = 1,43 d-1
- Forskydningen af maksimal solindstråling i forhold til kl. 12.00 = 0,4 h
Det ses af de endelige og entydige kalibreringsværdier:
- At den maksimale iltproduktion er 2 mg/l/d større end den beregnede ud fra iltbalancen.
- At respirationen er ca. 7 mg/l/d større end den beregnede ud fra iltbalancen.
- At geniltningskonstanten beregnet på strømningens karakteristika har været anvendelig.
- At den maksimale iltproduktion indtræffer kl. 12.24 mens den beregnede ud fra iltbalancen indtraf ca. kl. 11.
Kalibreringsresultatet for station B ses af figur 9.
Figur 9 Kalibreret
iltmodel (sort streg) og målt koncentration (røde prikker) i station B.
Enheden for
iltkoncentrationen er μg/m3
Det ses af ovenstående graf, at det har været muligt at indkalibrere modellen tilfredsstillende efter de målte koncentrationer. Hvilket også afspejles i tabel 1.
Middelværdi | Korrelationskoefficient R | |
Målt | 9,49 mg/l | 0,967 |
Model | 9,31 mg/l |
Modellen er valideret på baggrund af målte iltkoncentrationer i station A.
Valideringen af modellen i station A ses af figur 10.
Den sorte kurve er modelresultatet og de røde krydser er målt koncentration i station A.
Figur 10 Validering
af iltmodel (sort streg) og målt koncentration (røde krydser) i station A.
Enheden for iltkoncentrationen
er μg/m3
Det ses af ovenstående graf, at de målte koncentrationer i station A også er modelleret tilfredsstillende, hvilket også afspejles i tabel 2.
Middelværdi | Korrelationskoefficient R | |
Målt | 9,54 mg/l | 0,971 |
Model | 9,28 mg/l |
Bestemmelse
af iltsvindsforløb efter udledning af spildevand
I det følgende vil effekten af et tænkt spildevandsudslip i Østerå blive beskrevet. Beregningerne er foretaget på baggrund af teori beskrevet i Frier (2003). Formålet er via en simpel metode at beskrive, hvorledes en en spildevandsudledning påvirker iltforholdene i et åløb. Eksempelvis at undersøge hvor påvirkningen er størst set i forhold til udledningsstedet, samt hvor langt nedstrøms der kan registreres en påvirkning i iltbalancen.
I beregningseksemplet er der foretaget en række forsimplinger. Eksempelvis at det udledte organiske stof udelukkende nedbrydes i vandfasen, samt at der ikke er taget højde for de naturlige iltsvingninger i åen. Yderligere er det forudsat, at omsætningen af organisk stof er lig iltforbruget, samt at omsætningen af organisk stof i vandfasen følger den erfarede 1. ordens proces for en BI5-omsætningsanalyse. [Frier, 2003]
Der er under scenarieberegningen antaget konstant tværsnitsareal, vandføring, iltkoncentration i den upåvirkede del af vandløbet samt total opblanding i tværsnittet. Ved beregningen af transporten af det organiske stof tages der ikke højde for spredning via dispersion. Østerå er for eksemplets skyld forlænget til en urealistisk stor udstrækning nedstrøms for udledningen.
I beregningeksemplet med spildevandsudledningens effekt er følgende parametre blevet anvendt:
Tværsnitsareal A |
5,67 m2 |
Vandføring i vandløbet før udledning Qi |
450 l/s |
Iltkoncentration i vandløbet før udledning Ci |
9,37 mg/l |
Organisk stof i vandløbet før udledning BI5(i) |
0 mg/l |
Vandføring i spildevandsudløbet Qs |
100 l/s |
Iltkoncentration i spildevandsudløbet Cs |
0 mg/l |
Organisk stof i spildevandet BI5(s) |
300 mg/l |
Nedbrydningskonstanten for organisk stof K1* |
0,3 døgn-1 |
Geniltningskonstanten K2 |
4,4 døgn-1 |
Iltmætningskoncentrationen Cmæt |
10,7 mg/l |
Transporthastighed v = (Qi + Qs )/A |
0,1 m/s |
Relativ belastning, l0 = L0/ Cmæt |
6,6 [-] |
Selvrensningsforholdet, f =
K2/ K1 |
14,6 [-] |
Tabel 3 Anvendte parametre i beregningseksempel (*Erfaringstal
fra laboratorieforsøg [Frier, 2003])
Figur 11 Resulterende
iltsvindskurve som følge af spildevandsudledning.
Umiddelbart efter udledningens start, ses et stort fald i iltkoncentrationen som følge af åvandets opblanding med det iltfrie spildevand. Nedstrøms udledningen, ses nedbrydningen af det organiske stof at forsage et fald i vandløbets iltindhold. Samtidig med at iltkoncentrationen falder begynder en geniltningsproces. Det laveste iltindhold, eller den kritiske iltkoncentration, kan aflæses til ca. 6,5 mg O2/l og forekommer ca. 3,5 km nedstrøms for udledningen. Denne situation optræder når iltforbruget og geniltningen er af samme størrelse.
På figur 12 er samme iltsvindskurve illustreret, blot er iltkoncentrationen og afstanden fra udledningen erstattet af de dimensionsløse størrelser iltmætningen, m, og relativ opholdstid, t.
Mætningen og den relative opholdstid har følgende definitioner:
(3)
hvor
Cilt:       Aktuel iltkoncentration [mg/l]
Cmæt:    Iltmætningskoncentration [mg/l]
(4)
hvor
K1:     1. ordens nedbrydningsrate [d-1]
t:         Tid [d]
Figur 12 .
afbildet ved dimensionsløs iltmætning og opholdstid
(5)
hvor
l0:     Relativ belastning
(6)
hvor
f:       Selvrensningsforhold
Figur 13 Iltforbrugs-
og geniltningskurve afbildet ved dimensionsløs
iltmætning og opholdstid.
Følsomhedsvurdering
To parametre der må forventes at have stor indflydelse på iltsvindskurvens forløb er den relative belastning l0, forholdet mellem begyndelseskoncentrationen af organisk stof og iltmætningskoncentrationen, samt selvrensningsforholdet, forholdet mellem geniltningskonstanten og nedbrydningskonstanten.
På Figur 14 er iltsvindskurven skitseret for varierende relativ belastning. Som ventet ses det, at iltsvindet afhænger kraftigt af størrelsen på den relative belastning.
Figur 14 Iltsvindskurver
ved varierende relative belastninger.
Ved store relative belastninger fortsætter iltmætningen med at falde nedstrøms for opblandingen ved udledningen, mens det ved de mindre relative belastninger er opblandingen med det iltfrie spildevand, der forsager det største fald i iltkoncentrationen.
På Figur 15 er iltsvindskurven skitseret for varierende selvrensningsforhold, f. Ved høj selvrensningsgrad, der indikerer stor geniltning i forhold til nedbrydning, ses der en markant mindre iltsvindseffekt.
Figur 15 Iltsvindskurver
ved varierende selvrensningsforhold.
Bestemmelse af iltsvindsforløb efter udledning af spildevand
med MIKE 11 ECO Lab
Efter den forsimplede beskrivelse af et spildevandsudslips effekt på
iltbalancen i vandløbet, vil spildevandsudledningen blive modelleret
mere komplekst i MIKE 11. Her tages der bla. højde for iltkoncentrationens
døgnvariation. Der er anvendt samme hydrauliske
model som under iltkoncentrationsmodellering uden organisk belastning.
Figur 16 angiver den organiske belastnings
Det ses, at iltkoncentrationen er kraftigt faldende fra 18.00 frem til kl
00.00, hvorefter geniltningen og senere produktionen får iltkoncentrationen
til at stige til oprindeligt niveau.
Figur 17 Iltsvindskurve
(blå) som funktion af afstand fra udledning, kl 15.30 d 1/9-03.
Enheden for iltkoncentrationen er μg/m3
Figur 18 Iltsvindskurve
(blå) som funktion af afstand fra udledning, kl 17.00 d 1/9-03.
Enheden for iltkoncentrationen er μg/m3
|
Figur 19 Iltsvindskurve
(blå) som funktion af afstand fra udledning, kl 19.30 d 1/9-03.
Enheden for iltkoncentrationen er μg/m3
Figur 20 Iltsvindskurve
(blå) som funktion af afstand fra udledning, kl 00.00 d 2/9-03.
Enheden for iltkoncentrationen er μg/m3
|
Figur 21 Iltsvindskurve
(blå) som funktion af afstand fra udledning, kl 05.00 d 2/9-03.
Enheden for iltkoncentrationen er μg/m3
Figur 22 Iltsvindskurve
(blå) som funktion af afstand fra udledning, kl 12.00 d 2/9-03.
Enheden for iltkoncentrationen er μg/m3 |