Østerå |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Østerå udspringer nordøst for Støvring og løber sammen med Guldbæk lidt syd for Dall Villaby se Figur 1. Østerå passerer en fisketrappe omkring Øster Allé og har sin udmunding i Limfjorden. Udmundingen udgjorde Aalborgs første havn og åen gik indtil 1800-tallet gennem Aalborg midtby. I 1800-tallet blev åen ledt uden om midtbyen og strækningen fra Kjærs Mølle til fjorden blev dækket af beton og asfalt. Den øvrige del af åen fra Kjærs Mølle til udspringet ved Støvring blev reguleret til lige kanaler. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Figur 1 Kort over Østerå. |
I 1990’erne blev der gennemført naturgenopretning i området mellem Over Kæret mod nord og Indkildevej mod syd, se udsnit på Figur 1, Området har et areal på cirka 100 ha. Genopretningen medførte nye slyngninger på Østerå samt anlæggelse af to nye søer. Naturgenopretningen har ført til, at flere plante- og dyrearter har indfundet sig i området. I dag fortsætter naturgenopretning syd for Indkildevej, hvor Østerå får flere slyngninger og der oprettes endnu to lavvandede fuglesøer. MålsætningI Regionplan 2001, som indeholder mål og retningslinier for udviklingen og anvendelsen af arealer i Nordjyllands Amt, er målsætningen for vandkvaliteten for størstedelen af Østerå sat til forureningsgrad 2 mens målsætningen for anvendelsen er sat til B2/B3. Vandkvaliteten bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyrssamfund, hvor forureningsgrad 2 svarer til en let forurenet tilstand. Anvendelse B2 og B3 betyder, at åen er egnet som fiskevand og har en fastsat fiskevandsmålsætning som opvækstvand for laksefisk og karpefiskevand. Herudover betyder det, at der højst må ske en mindre påvirkning af det naturlige dyre- og planteliv samt at der ved passage af punktkilder ikke må ske væsentlige ændringer i faunasammensætningen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Observationer og statistikSideløbende med den del af Østerå, som der her er arbejdet med, løber 2 landgrøfter, henholdsvis Vestre og Østre landgrøft, se udsnit på ovenstående kort. Østre landgrøft er delvist rørlagt og har udløb i Østerå lige før Kjærs Mølle. Vestre landgrøft har udløb i åen lige efter fisketrappen. Begge landgrøfter er kendetegnet
ved lav vandføring og plumret vand. Målsætningerne for landgrøfterne
er lave. For Østre landgrøft er målsætningen sat til forureningsgrad
3, hvilket svarer til forurenet tilstand. Målsætningen for vestre landgrøft
er udelukkende, at den skal være ”æstetisk tilfredsstillende”. For mere
information tryk HER
Grødevækst og bundforholdDet er vurderet, at Østerå generelt har en kraftig grødebevoksning. På strækningen fra Indkildevej til åen er rørlagt, som dette delprojekt berører, er det vurderet, at strækningen fra Over kæret og til Kjærs Mølle har den kraftigste grødevækst. Nedstrøms fisketrappen er der ringe grødevækst, hvilket skyldes den større strømningshastighed her. Strækningen fra Indkildevej til Over Kæret vurderes at have middel til kraftig grødebevoksning. Bundforholdene på å strækningen følger i høj grad grødevæksten. Nedstrøms fisketrappen er bundforholdene stort set faste. For strækningen fra Over Kæret til Kjærs Mølle er bundforholdene sumpede med store mængder sedimenteret organisk materiale. For strækningen opstrøms Over Kæret gør de samme forhold sig gældende, dog i mindre omfang. VandføringØsterå er for en stor del grundvandsfødt, hvilket skyldes, at den har sit udspring i Himmerland, hvor kalkundergrunden ligger forholdsvis tæt på jordoverfladen. Den procentdel af vandføringen som skyldes grundvandstilstrømningen, kan groft set beregnes som minimumvandføringen divideret med middelvandføringen over en årrække. Nordjyllands Amt har over en årrække målt vandføring og vandstand i Østerå ca. 200 meter opstrøms Indkildevej. I Tabel 1 ses minimum og middelvandføring for Østerå for årrækken 1995-2002 samt beregnet grundvandsandel.
Tabel 1 Vandføring i Østerå samt beregnet grundvandsandel for årrækken 1995 – 2002 [NjA., 1994 – 2003] Det ses i Tabel 1, at Østerå har en gennemsnitlig vandføring på ca. 0,8 m3/s. Grundvandsandelen udgør ca. 60%. |