Bilag: Q-h relation

For at finde vandføringen d. 15. august 2006 i Hasseris Å ved station 4.958, er der opstillet en Q-h relation, da der kun er fundet data for vandstanden under denne hændelse. Denne vandføring skal anvendes som modellens øvre rand ved modellering af overløbshændelsen.

Vandføringen kan beregnes ved ligning I.21.1.
Figur I.21.1: Målinger af vandstanden i Hasseris Å i perioden 14. august til 2. september [NJA, 2006].
St. 10.12(amtets notation) svarer til st. 4.958.

(I.21.1)



hvor
Q er vandføringen [m3/s]
k1 og k2 er konstanter [-]
h er koten til vandstanden [m]
h0 er koten til det dybeste sted i tværsnittet [m].
[Brorson og Larsen, 2003]

Ved at anvende målte vandføringer og vandstande fra sommeren 2004, figur I.21.1, er det muligt at anvende mindste kvadraters metode til at bestemme k-værdierne, og herved kan en relation opstilles således, at den er gældende for Hasseris Å ved målestationen i sommerperioden.

Vandstandskoten d. 15. august er estimeret til 2,16 m ud fra figur I.21.1 og vandføringen blev beregnet til 0,235 m3/s, hvilket ikke virker troværdigt, da vandføringen i tørvejr er estimeret til 0,225 m3/s. Udregningen kan ses her.

Figur I.21.2: Afbildning af vandstanden, målt vandføring i sommeren 2004 og beregnet vandføring.
Det har vist sig, at det kun var ved små vandføringer, at relationen var gældende, da der ved større hændelser blev beregnet en mindre vandføring end ved en tilsvarende vandstand i samme periode i 2004. Dette er illustreret på figur I.21.2.

Det er herved konstateret at relationen ikke er anvendelig til den pågældende overløbshændelse. D. 10 juli 2004 var der en tilsvarende vandstand på 2,16 m i st. 4.958, hvor amtet ud fra denne har beregnet en vandføring på 0,389 m3/s. Denne er efterfølgende brugt som vandføring i overløbshændelsen.

[ Til toppen ]
[ Forrige | Næste ]