Vandføringsmålinger

Der er udført målinger af vandføringen i to tværsnit i Hasseris Å, ved station 1.872 og 2.334, d. 5. september 2006, figur I.3.1.

Figur I.3.1: Hasseris Å, i station 1.872 hvor propelmålinger blev foretaget.
På daværende tidspunkt var grøden lige blevet skåret i vandløbet, hvorfor vandstanden forventes at være lav.

Beregning af vandføring

Til at måle hastigheden i et punkt i tværsnittet, blev der brugt en propel. Propellens omdrejninger kunne efterfølgende omregnes til en hastighed. Målingerne blev foretaget i punkter for hver 0,5 m i bredden og hver 0,15-0,2 m i dybden, som illustreret på figur I.3.2. Propellen blev fastholdt i 30 sek under hver måling.

Vandføringen i de to tværsnit kan bestemmes ud fra de målte hastigheder. Målingerne repræsenterer et øjebliksbillede for vandføringen i Hasseris Å, da vandføringen ændrer sig i tid og sted.

Ved beregningen af vandføringen, er følgende antaget:

Figur I.3.2: Målepunkter i tværsnit, station 1.872 og 2.334. Målene er i cm. stor figur
1. Hastigheden ved bunden og kanterne var nul.
2. Hastigheden i overfladen er ens med nærmeste måling.
3. Hastigheden varierede lineært imellem målepunkterne.

Arealhastigheden i et tværsnit, som er skitseret på figur I.3.3, kan beregnes ved integration af hastighederne i dybden, ligning I.3.1.

Arealhastighed

(I.3.1)



hvor
Y er vanddybden [m]
y er vanddybden til målingen [m]
x er afstanden fra x=0 til målingen [m]
u er hastigheden [m]
q er arealhastigheden [m2/s]

[Rasmussen]


Figur I.3.3: Skitse af arealhastighed i et vandløb, gengivet efter [Rasmussen].
Herefter kan den samlede vandføring bestemmes ved at integrere arealhastighederne over bredden af vandløbet, ligning I.3.2.

Samlet vandføring

(I.3.2)



hvor
B er vandløbsbredden [m]
Q er vandføringen [m3/s]

[Rasmussen]

De målte vandføringer i de to tværsnit er beregnet til 0,371 m3/s og 0,314 m3/s for station 1.872 og 2.334.

[ Til toppen ]
[ Forrige | Næste ]