Betydningen af vandstandsvariationer i Limfjorden

Da målinger og modelundersøgelser i nærværende projekt omhandler den nedre del af Hasseris Å, ønskes det at undersøge, hvilken effekt vandstandsvariationerne i Limfjorden har på vandstanden i åen. Der er derfor, på baggrund af [Brorson og Larsen, 2003] lavet et lille program i MATLAB, som beregner stuvnings/sænkningskurver under følgende forudsætninger:

Figur I.6.1: Beregnet sænkningskurve for vandstande på måledagen og for ekstremsituationer. Stor figur
Der er regnet på fire forskellige vandstande i fjorden, som er vist på figur I.6.1. Kurverne markeret med rødt er ekstreme vandstande i fjorden på henholdsvis -0,5 m og + 1 m. Kurverne markeret med blå svarer til de vandstandsvarationer, der er registreret den pågældende dag d. 5. september 2006, hvor vandføringen blev målt. Omkring tidspunktet for vandføringsmålingen var vandstanden i Limfjorden ca. i kote 0,4.

De to broer, hvor målingerne er foretaget ligger henholdvis 1872 m (betonbro) og 2334 m (træbro) fra udmundingen til Limfjorden, som det også er markeret på figuren. Det er skønnet ud fra disse beregninger, at vandstanden ved de to broer der måles fra, kan have været op til 25 cm større end åens naturlige dybde på måledagen.

Denne undersøgelse tyder dermed på, at vandstandsvariationerne i Limfjorden har haft betydning for vandføringen på måledagen, og dermed indikerer det også, at antagelsen om stationære forold i åen ikke har været opfyldt.

[ Til toppen ]
[ Forrige | Næste ]